spar-penge-varmeregning

Spar penge på varmeregningen

I hverdagen tænker man ikke lige over det, men der kan være mange penge at spare på varmeregningen. Det gælder om at holde en jævn varme i hele din bolig. Dette skal helst ikke være alt for varmt. Det normale at anbefale er 21 grader. Hvis du er en viking, kan det måske også være lidt koldere. Når du sænker temperaturen med 1 grad, så spare du cirka 5% på din varmeregning.

Udover generelt ikke at have det varmere i din bolig end du behøver, så kan du også spare en del penge ved at huske at slukke dine radiatorer imens du lufter ud huset eller din lejlighed. Om vinteren når det er koldt, så kan det også være en god ide at trække gardinerne for. Dette er med til at isolere din bolig, og du vil derfor ikke miste helt lige så meget varme. Sidst men ikke mindst, så gælder det om at varmen i kan bevæge sig så frit rundt som muligt. Derfor er det en god ide at flytte store møbler væk fra radiatorer eller hvad du har af varmekilde.

Det kan også være en rigtig god ide at regulere temperaturen i løbet af døgnet. Du behøver det ikke så varmt om natten. Det er faktisk næsten en fordel at det er lidt koldt, for så sover du også bedre. Derfor er det en god ide at anskaffe et termostat, hvis du ikke allerede har et, og sætte det til en koldere temperatur om natten. Dette kunne f.eks. være 17 eller 18 grader, da du ikke behøver mere om natten. Det samme gælder midt på dagen, hvor du sandsynligvis alligevel er på arbejde, og ikke får noget ud af at  din bolig er dejlig varm.

Dette er alt sammen forholdsvis nemt at få gjort noget ved. Udover at følge disse tips, så er det en god ide at overveje om din bolig er godt nok isoleret. Selv små forbedringer kan ofte gøre en stor forskel på varmeregningen, og det kan derfor godt svare sig at få tilbud fra isoleringsselskaber. Det er ofte tjent ind på ganske få år, og nogle gange endda måneder, hvis vi har en kold vinter.

Det er rart at have det varmt, men der er ganske mange andre ting man også kunne bruge pengene til. Overvej om du helst vil bruge penge på varme, eller du gerne vil tage ud og spise på restaurant en gang mere hver måned, eller hvad du nu godt kan lide at lave?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *