Vi tilbyder kantinedrift, frokostordning og event catering til virksomheder, der ønsker god og velsmagende mad i hverdagen og til fest. Vores dygtige kokke skaber maden med råvarer indkøbt ved lokale leverandører og sammensætter menuer ud fra jeres ønsker og behov.
BistroNord bygger på en passion for mad. Vores fundament er ønsket om at kreere og levere sund og velsmagende mad til nordjyderne, så det daglige frokostmåltid bliver en kærkommen pause og et appetitligt højdepunkt i hverdagen.
Vi tror nemlig på, at måltidet bringer os tættere sammen. Derfor grundlagde vi i 2022 BistroNord.


Hos BistroNord gør vi brug af gode råvarer og altid med fokus på at reducere miljøpåvirkningen.
Vi har erfaring med restauration, kantinedrift, catering siden 1990. Det er med stor viden og passion at vi driver BistroNord.

Lars Mouritzen
Administrerende direktør og partner i BistroNord A/S
Lars har mangeårig erfaring fra hotel- og restaurationsbranchen, blandt andet 25 års erfaring som selvstændig restauratør i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Det har givet en stor viden og erfaring inden for salg, ledelse, planlægning og logistik i forhold til bespisning af mange gæster til mange forskellige typer arrangementer.

“Mit mål er at skabe Nord- og Midtjyllands foretrukne catering-partner i forhold til kantinedrift, frokostordninger og event catering. Med vores brede lokalkendskab, erfaring og størrelse vil vi være den lokale, udviklende og omstillingsparate sparringspartner, som løbende lytter og tilpasser sig til vore kunders ønsker og behov. Og med de dygtige partnere og medarbejdere, vi har, tror jeg faktisk på, at vi kan.”

Vi planlægger vores måltider med hensyn til at minimere madspild. Vi mener, det er en pligt som professionel madleverandør at udnytte de ressourcer, vi har. Vi har respekt for maden, og derfor bruger vi som udgangspunkt det hele på planten og på dyret. Derfor smider vi heller ikke overproduktion ud, men bruger det i nye spændende sammensætninger, så din mad hver dag er ny, men bæredygtig.
Derudover sælger vi også takeaway. Så hvis vi har mad til overs, går den ikke til spilde.
